Fiktiv sydamerikansk byplanlægning

August 31, 2005


"[Han] havde planlagt husenes placering på en sådan måde, at ingen havde mere besvær end andre med at komme til floden og forsyne sig med vand, og han opridsede gaderne med en sådan forstand, at intet hus fik mere sol end de andre i varme tider"

Marquez, Gabriel Garcia: "100 års ensomhed", 1967

Fødselsdagsfest

August 30, 2005

I lørdags afholdte jeg min 25-års fødselsdag for vennerne. Det var andet trin i fødselsdags-tretrinsraketten, der allerede startede torsdag, hvor jeg bød min fars mostre på eftermiddagskaffen. Til festen i lørdags kom maden udefra og det var let at sørge for den sidste tilberedning. Jeg havde en god aften og håber mine gæster også havde det. På lørdag d. 3. september er den nærmeste familie inviteret på middag på Breum Landevejskro i Salling.

Nedenfor ses en række billeder fra festen i lørdags. Jeg vil i øvrigt gerne takke for gaverne.

Mathilde, Christina, Christina, Emil og Frisk Jacob 'Jack' Rasmussen, M-Jay17 og Lolle
Emil, Frisk, Rob og Lea Helle, Anders og Tjald
Emil, M-Jay17 og undertegnede Emil, M-Jay17 og undertegnede

Billeder fra Færøerne

August 16, 2005

Endelig er billederne fra Færøerne blevet lagt online, og kan ses her. Turen tog sin begyndelse den 30. juli i høj sø fra Hanstholm. Mandag d. 1. august ankom vi til Tórshavn. Vi kørte nord på, og efter en dags sightseeing endte vi på vores hotel i den nordlige by Eidi. (Se blandt andet billeder).

Den 2. august brugte vi på at besøge Gjogv, en bygd på den østlige side af Østerø. Herefter cruisede vi rundt på Østerø for at ende på den nordøstlige side af Strømø. Her kunne vi se over til Eidi.

Den 3. august kørte vi en omvej til Tórshavn, og så på byen; blandt andet lagtinget. Herefter fortsatte vi til Kirkjubøur, hvor man er i færd med at restaurere en gammel katedral. Den 4. august brugte vi regnvejret til at besøge det færøske nationalmuseum i Tórshavn.

Tidligt fredag morgen måtte vi ombord på færgen for endnu 34 timers sejlads inden vi kunne sætte fødderne på dansk grund. Turen tilbage var dog langt mere behagelig end turen derop havde været. Den sidste del af sejlturen forløb således i høj sol, som kunne nydes fra dækket. Efter hjemkomsten til Danmark blev jeg i somemrhus for at kunne tage derfra på cykeltur.

Tid til et nyt indlæg

August 14, 2005

Det er længe siden jeg sidst har opdateret bloggen, og det skyldes min tur til Færøerne og en cykeltur med studiekammeraterne. Fra i morgen får jeg adgang til billederne fra turen til Færøerne, mens der går lidt længere tid inden jeg får mulighed for at lægge Jens Bays billeder fra cykelturen online. Når billederne er klar kommer der indlæg specifikt om de to ture.

I øjeblikket bruger jeg en del tid på at forberede mig til mit efterårsophold i Sheffield. Der er mange ting man skal forholde sig til, og en del ting, der skal udfyldes mm., men jeg glæder mig også meget til at komme afsted, og se, hvad det er for noget. Jeg skal helt sikkert nok få lært noget.